Ikke så langt fra, hvor vi bor, flyttede en kvindelig kunstner ind i en nedlagt landbrugsejendom sidste år, og jeg skal da lige love for, at hun er en fantasifuld kunstner, der først og fremmest arbejder med skulpturer, som hun frembringer af alskens gammelt ragelse, som andre har kasseret.
Men det er faktisk nogle ganske flotte skulpturer, der kommer ud af hendes anstrengelser, men man kan bestemt ikke kalde hendes kunst for feminin, selv om hun er kvinde. Nej, hun svejser gerne diverse dele sammen til nogle mere eller mindre monstrøse skulpturer.
Her i det seneste års tid har Laila, som hun hedder, haft en forkærlighed for at arbejde med diverse rester fra skrotbiler, så nogle af hendes skulpturer indeholder både skærme, aksler og den slags.
Min kone og jeg besøger hende af og til, når vi er ude at spadsere en tur. Hun er et meget spændende menneske, der gerne fortæller om de tanker, der ligger bag hendes kunstværker. Her for nylig fortalte hun os, at hun har lavet et aftale med et autoophug med skrotpræmie lidt udenfor byen om, at hun kan få lov at gå rundt og kigge på delene fra de adskilte biler og se, om der er noget, hun kan bruge.
Laila fortalte, at hun i mange tilfælde sagtens kan score nogle elementer uden at skulle betale for dem, men i andre tilfælde må hun til lommerne for at få den tingest af en eller anden art, som hun lige har udset sig.
Og det er bestemt ikke alt, jeg kan få fingre i, for autoophuggeren er forpligtet til at ophugge bilerne i overensstemmelse med nogle ret skrappe miljøregler, for langt de fleste af de skrotbiler, han har på pladsen, er der blevet betalt en skrotpræmie for, og når det er tilfældet, er autoophuggeren bundet op af reglerne, fortalte Laila.
Og så er der andre tilfælde, hvor autoophuggeren ikke bare vil forære mig et eller andet. Det kan typisk være en forskærm eller en bagskærm, som ikke på nogen måde er skadet, for den slags kan han sælge til ejere af biler, der har fået en skade, og som derfor skal have skiftet for eksempel en forskærm. Der er penge i bilskrot!
Så jeg har efterhånden lært lidt om skrotpriser på biler, fortalte Laila. Autoophuggeren betaler nemlig i mange tilfælde for de vrag, han tager ind til ophugning, hvis de indeholder nogle brugbare reservedele, som han efter ophugningen kan sælge til folk, der gerne vil sætte brugte reservedele i deres biler.
Hun nævnte også, at hun nu havde fået så godt et samarbejde med autoophuggeren, at han tager hensyn til hendes behov. Hun har således et par gange været med, når autoophuggeren skulle ud på en afhentning af skrotbil, for så kunne hun på forhånd udpege dele på bilen, som hun ville være aftager til, uanset om hun kunne få dem gratis eller skulle betale lidt for dem.
For det er jo ikke sådan, fortalte Laila, at jeg forventer at få alle mine råvarer gratis, men det skal selvfølgelig være så billigt som muligt.