Uanset om det er dagligvarer, en middag eller en hotelovernatning, skal kvaliteten holdes op mod prisen. En gourmet middag får man jo ikke til en halvtresser og selvfølgelig er en suite på et femstjernet hotel ikke sammenlignelig med et hotelværelse uden toilet og bad.
Men jeg har nu flere gange overnattet på et stort internationalt hotel i København og må indrømme, at jeg ikke føler mig hjemme i de smukke og dyre omgivelser. Der er en kold atmosfære, man taler ikke med hinanden, og jeg havde en fornemmelse af at blive kigget på, da jeg gik gennem receptionen i mit løbetøj. Men alt andet lige er der ikke noget at beklage sig over på de store hoteller, service, standard og maden er helt i top, og det betaler man for.
Undtagelsen
De seneste gange, jeg har haft brug for at overnatte i København, har jeg boet på et mindre hotel midt i byen. Værelset og badeværelset er pænt og rent (og mere til – som du kan læse om lidt), der er god garderobeplads og rigeligt med håndklæder, og jeg har ikke brug for mere. I restauranten og i receptionen hersker der en hyggelig stemning, og medarbejderne er meget imødekommende og venlige og vil gerne sludre lidt med gæsterne.
Der er sikkert mange flere hoteller i København, hvor standarden minder om mit lille sted, men jeg vil nu ikke forsøge med andre steder, jeg synes det er rart at vende tilbage til et hotel, man kender og er sikker på en god service, og hvor man føler sig velkommen. Og prisen er endda rimelig.
Det geniale badeværelse
Jeg lovede at sige lidt mere om badeværelserne, og det helt unikke ved det hotel er, at deres badeværelser er indrettede som var det et femstjernet luksushotel! Toiletter, håndvaske, brusere, blandingsbatterier og fliser er simpelthen det lækreste, jeg i mit liv har set!
Som den nysgerrige sjæl, jeg jo er, var jeg nødt til at spørge chefen for hotellet om, hvor de mon havde fået de helt geniale badeværelsesmøbler fra – for det var da bestemt noget, jeg gerne ville se nærmere på til mit eget hjem.
Han fortalte beredvilligt, at der var tale om italienske badeværelsesmøbler og keramik (det kaldte han toiletter og håndvaske, og at det alt sammen var købt hos firmaet Design4home.
Nu ved jeg godt, hvor jeg skal shoppe!