Mine kone satte sig ned overfor mig og havde det blik i øjnene, som jeg kender så godt. Nu skulle jeg overtales til et eller andet, der har med penge at gøre. Hun sagde så lige ud, at det vist er på tide, at vores datter, Maja, får et par nye ridebukser. Dem, hun har, er efterhånden et par år gamle, og i Majas alder – 12 år – bliver sådan et par bukser hurtigt for små, og så er de for resten også ved at være ret slidte.
Jamen selvfølgelig, svarede jeg med det samme og tilbød straks at køre ud til den specialbutik ude i byens industrikvarter, hvor vi plejer at købe forskelligt rideudstyr til Maja. Selvfølgelig synes jeg også, at Maja skal have det nødvendige udstyr til at dyrke sin sport, og jeg har da intet at indvende imod, at det koster penge at have børn, for sådan er det jo bare.
Men så var det, at jeg kunne fornemme, at min kone ikke var helt færdig, men hun var måske ikke så stolt ved at fremføre det næste ønske på Majas vegne. Sagen er nemlig, at det er mindre end et halvt år siden, at Maja fik en ny ridehjelm, og nu ønskede hun sig altså igen en ny hjelm.
Jeg studsede lidt, men så forklarede min kone, at den farvestrålende hjelm, hun havde, er en udpræget børnehjelm, og nu har hun altså nået den alder, hvor det bestemt ikke er passende at bruge en børnehjelm, så vi måtte altså også købe en ny hjelm.