Bornholm eller Østrig?

Bornholm - en rundkirke

I er ved at indkredse hvor I skal hen på sommerferie i år. Der er mange bolde i luften, og I kan se, at I skal til at beslutte jer for, hvad I vil. Blandt overvejelserne har der været en tanke om at tage på togferie til Skotland. Op og vandre i The Highlands. Men: Det her med tog og ferie er lidt et problem. Fordi, I skal skifte tog på nogle meget store og uhyggelige stationer. I føler jer ikke trygge. Og så er der også lige det, at togbilletterne alene er ret dyre. Der har også været tanker om at leje en feriebolig. Måske I Østrig. Eller på Bornholm.

Bornholm

Du har da også været inde for at se efter ferielejligheder på Bornholm. Men det har du allerede konstateret: I er for sent på den med hensyn til Bornholm. Det er jo et meget populært sted i sommerperioden. Og så er Bornholm jo heller ikke udlandet. I har det jo sådan, at sommerferien gerne må gå til udlandet.

Så idéen med at finde en ferielejlighed i Østrig er slet ikke så urealistisk. Faktisk er det som om, I allerede har besluttet, at ferien skal bruges i Østrig. Uden egentlig at have sagt det højt. Sådan lidt i det skjulte har du været inde på forskellige sites for at se efter rejser til Østrig. I kan få mange billige rejser dertil. Men de går til Wien. Og der har I faktisk været et par gange. Det er derfor ikke lige dertil, I skal. Og en storbyferie er ikke rigtig sommerferie. Sommerferie er afslapning og udforskning af landskab, gastronomi, og det er mødet med de lokale mennesker. Storbyferie er teaterforestillinger, shopping og besøg på barer.

Salzburg området er så smukt

Sommerferien skal derfor planlægges lidt bedre end en storbyferie skal. Synes du. Du har en idé om, at, I burde opholde jer på et mindre sted, der dog ligger lidt tæt på en lidt større by. (Ikke Wien.)Og, du har faktisk fundet en ferielejlighed i Salzburgerland. På kortet kan du se, at den ligger syd for Salzburg. Og det kunne da være spændende at opleve den by. Er Salzburg ikke den by, som Mozart blev født i – og hvor der bliver afholdt Festspiele?

Mange muligheder

Nå, I er ikke vilde med klassisk musik. Men en oplevelse vil det da sikkert være. I behøver jo ikke at følge alle koncerterne. Måske bare nøjes med at købe billetter til en enkelt. Og så udforske Salzburg på egen hånd. Uden rejseleder. Med mod og godt humør. Og ja, formålet er jo ikke en storbyferie. Men der er brug for nogle oplevelser, udover landskab, gastronomi mv. Så det er en god idé, du har fået der.

Du skal bare skynde dig at finde ud af, hvornår I skal afsted. Der vil være rift om ferielejlighederne i Salzburgerland om sommeren. Især i de sidste dage af industriferien. Det er jo ikke kun danskere, der vil til Festspiele i Salzburg. Og da byen ikke er så stor igen, så er hotellerne dér allerede 100% booket. Fra det område er der i øvrigt ikke langt ned til Italien og for eksempel området omkring Gardasøen – så der er muligheder nok.

Bornholm eller Østrig?
Rul til toppen