Cykling er sundt

Det var en rigtig sjov og positiv oplevelse, jeg havde forleden dag, da jeg tilfældigt mødte en meget gammel bekendt på gaden. Henning, som han hedder, var en af min nu afdøde fars virkeligt gode venner, og det var i den forbindelse, at jeg i sin tid lærte ham at kende. Henning er en rigtig sej gammel knark, der for nylig fyldte 82 år.

Trods den fremskredne alder ser han ud til at være frisk som en havørn, og da vi satte os på en cafe for at få en sludder over en kop kaffe, bekræftede han da også, at han følte sig lige så frisk som dengang, han var i 50’erne. Og jeg kunne selv konstatere, at han også mentalt mere svarede til en 30 år yngre mand.

Henning fortalte, at han dagen efter skulle deltage i ”Tour de mumie”, og da jeg helt naturligt så temmelig spørgende ud, forklarede han, at det er det selvopfundne navn på et cykelløb for ældre mænd, som en aktivitetsgruppe på det ældrecenter, som han hyppigt besøger i dagtimerne, har taget initiativ til.

Vi er omkring 15 mand, der bruger vores cykler til at holde os i så god form, som alderen nu én gang tillader. Vi træner normalt en gang om ugen sammen, og for mit eget vedkommende bliver det da til en cykeltur af varierende længde så godt som hver dag. Der kan jo lige være nogle dage, hvor vejrguderne er så fjendtligt stemt, at jeg vælger at blive hjemme, men en ganske almindelig gang regnvejr kan ikke holde mig væk fra min cykel, for jeg nyder både at få rørt mig og samtidig få en masse frisk luft, forklarede Henning.

Jeg tænkte ved mig selv, at det selvfølgelig var forklaringen på, at Henning holder sig så godt. Hans fysiske form er helt ekstremt god i betragtning af hans alder, men jeg er også overbevist om, at de store mængder motion og den friske luft holder hans hjerne skarp, så man aldrig tænker på, at han er over 80, når man sidder og snakker med ham.

Som sagt var det en god oplevelse at møde Henning, og bagefter var der kun en enkelt detalje, som jeg ærgrede mig over, at jeg havde glemt at spørge ham om: Jeg ville nemlig gerne vide, i hvilken alder han for alvor var begyndt at dyrke så meget motion, for som jeg husker ham fra den gang, han var ven med min far, så var han ikke ligefrem, hvad man kan kalde en motionsfreak.

Nå pyt med det, for mødet med Henning mindede mig i hvert fald om, at det formentlig vil være en god investering i fremtidens helbred selv at dyrke noget mere motion, end jeg gør i forvejen. Og det med at cykle lyder faktisk ganske tiltalende for mig, så inden ret længe vil jeg altså ud og købe en ny cykel, der skal være så let som muligt og med mange gear, og jeg har lovet mig selv, at jeg vil bruge den flittigt.

Hjelmen skal med

Uanset hvad: Jeg vil beskytte mit hoved, og derfor er det indiskutabelt, at jeg skal have en god og godkendt cykelhjelm! Jeg ved, at Dania Bikes har de bedste tilbud på cykelhjelme lige nu – så det er nok der, jeg handler. Og de har jo også cykler…

Cykling er sundt
Rul til toppen