Det arkitektkontor, hvor jeg arbejder som sekretær, har til huse i et temmelig stort kontorhus inde i midtbyen, og der har i en del år været en tradition om, at medarbejderne i de forskellige virksomheder i bygningen en gang om året besøger hinanden. Formålet er at bevare et godt kendskab til, hvad de beskæftiger sig med hos for eksempel naboen, da det er vidt forskellige former for firmaer, der har til huse i bygningen.
For et lille års tid siden rykkede der et nyt firma ind på etagen lige oven over vores kontor. Der er tale om et laboratorium, som leverer sine ydelser til læger og andre med den type behov. Dem var vi på besøg hos forleden dag, og det var i høj grad lærerigt for os, der ikke på forhånd havde noget kendskab til den verden.
Vi blev vist rundt på laboratoriet, hvor det hurtigt gik op for os, at der er en høj grad af automatisering i analyseprocesserne. Men også en høj grad af internationalisering, for stort set ingen af de analyseapparater, vi fik demonstreret, blev kaldt ved danske navne.
Det var selvfølgelig ikke noget problem at forstå, at en cell counter er et apparat, der tæller celler i en eller anden prøve. Det var nyt for mig, at antallet af celler – for eksempel røde blodlegemer – kan afsløre en eller anden sygdom hos en patient.
Det var også interessant at se, hvordan de på laboratoriet laver image cytometry, som er en metode til undersøgelse af for eksempel vævsprøver. Du kan se, hvad der bruges til den analyse her: http://www.chemometec.com/en-GB/Knowledge-Bank/Presentations/NC-3000-Presentation/Image-Cytometry