Hun gik bare sin vej i lørdags, Helene, som har boet hos mig et halvt års tid. De seneste måneder har vi nok begge været klar over, at vores forhold ikke ville blive langvarigt, for der har stået skænderier i massevis på den daglige menu.
Også i lørdags skændtes vi over en eller anden ligegyldig bagatel, og det endte altså med, at hun tog nogle ganske få personlige ejendele i en sportstaske og gik sin vej – og smækkede med døren.
Indtil i går havde jeg ikke hørt fra hende, så jeg havde valgt at pakke hendes garderobe med store mængder af smart modetøj ned i nogle flyttekasser af pap, så de står parat, når hun en dag bekvemmer sig til at hente dem. Som mange andre kvinder har Helene en svaghed for sko, så alene hendes fodtøj fylder en hel flyttekasse.
Så i går ringede hun og sagde, at hun ville komme og hente sit tøj, for nu havde hun fundet et sted at bo, så hun kunne få plads til sin garderobe. Det var ikke sådan, at hun spurgte, om det var belejligt at komme i aftes – næh, hun meddelte bare, at hun kom ved 19-tiden, så jeg måtte jo sørge for at være hjemme.
Hun gennemsøgte flyttekasserne med tøjet og skoene og rodede ekstra meget rundt i den sidste. Hvor F….. er mine Fly London sko, råbte hun vredt. Det kunne jeg ikke svare på, men hun faldt hurtigt ned, da hun opdagede, at hun havde dem på!