Min mand er den kreative sjæl her i huset. Han er bare så god til at se det der med farver og muligheder for, at få mere ud af rummene, end jeg er. Jeg er god til det praktiske. Jeg er god til at skære salater, male vægge, grave huller i haven, så vi kan plante et frugttræ. Men jeg er absolut ikke god til det der med at få de rigtige farver frem på de rigtige steder. Jeg skriver dette her, fordi det er en tilståelse. Jeg har altid troet, at det var mig, der var den kreative sjæl. Men jeg indrømmer det: Det er jeg bestemt ikke. Det er ikke, fordi jeg er farveblind eller ikke har sans for det. Jeg kan jo godt se, hvad der virker godt, og hvad der ikke virker godt.
Kalkmaling
Tag fx dette eksempel: Vi besluttede, at vi ville male en af væggene inde i stuen. Det skulle være sådan en dueblå – nærmest gråblå – farve. Så jeg gik i byen og købte kalkmaling, som jeg havde læst om, at det skulle være nemt at arbejde med. Hvad enten det handler om maling af et møbel, en væg eller bare en lille genstand. Så jeg købte blå maling, grøn maling og en rosa maling. Jeg var overbevist om at hvis, blandede dem sammen, ville jeg kunne få den farve, jeg ønskede mig frem. Haha. Det blev til en mudderfarve. Ingen succes med det. Min mand nåede selvfølgelig lige at få reddet mig fra at lave en ulykke i stuen. Han købte kalkmaling i farver, der kunne skabe den gråblå farve, vi ønskede os. Han sørgede faktisk også for at få blandet malingen, han købte i et forhold, som gav en helt unik farve. Lige præcist i den nuance, vi gerne vil have.
Det med brugskunst
Sig mig lige, hvorfor er der nogen mennesker, der bare kan det der og andre, der bare ikke kan? Jeg er ret misundelig på min mand, over at han kan det der med farvesammensætninger. Heldigvis er han sød til at hjælpe mig. Til gengæld, så er jeg meget bedre, end han er til at vælge de rigtige genstande, som vi bruger i vores hus. Du ved: brugskunst og den slags. Når jeg først kender farven, så har jeg slet ikke problemer med at finde lige den genstand, der passer ind i vores stil. Jeg har en evne der. Det er måske noget med at kunne se og fornemme former på 3-dimensionelle genstande. Det er min mand, nemlig slet ikke god til. Han kommer altid til at købe en genstand, der enten er for stor eller for lille.
Selv et badeforhæng tæller
Det er lidt underligt synes jeg. Et menneske har evner for at se farver, et andet menneske har evner for at se volumener, rum og den slags. Hvad er det for nogle dele inde i vores hjerne, vi aktiverer – eller glemmer at aktivere – som gør, at vi er så forskellige? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at min mand og jeg matcher hinanden ualmindeligt godt, når det handler om at indrette vores hjem hyggeligt og funktionelt. Selv når det handler om noget så banalt som et bruseforhæng – vi ved, hvor de flotteste findes: https://www.egesgave.dk/badeforhaeng