Har du ikke Patti med, spurgte en af mine jagtkammerater, da vi for nogle uger siden mødtes en flok på seks jægere for at gå på fasanjagt i det område, hvor vi er gået sammen om at leje jagtretten. Patti er en rigtig god henter, så det havde selvfølgelig været oplagt, at jeg skulle have hende med på den jagt.
Men jeg måtte fortælle, at Patti desværre ikke var helt rask for tiden, og at dyrlægen havde tilrådet, at jeg venter med at bruge hende til jagt, til hun er helt på toppen igen. Dyrlægen havde fundet frem til, at hun formentlig led af en eller anden form for allergi, så i første omgang skulle vi prøve med noget kornfrit hundefoder til hende.
Patti er meget vellidt i vores gruppe af jægere, så de andre var oprigtig kede af at høre, at hun ikke var helt på toppen, og min fortælling om dyrlægens mistanke satte gang i en snak om hundemad generelt, og der var enighed i gruppen om, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvad man giver sin hund at æde.
Når man er jæger går man helt naturligt meget op i at holde sin hund i god form, og det er da heller ikke sjældent, at vi taler om hundefoder, når vi mødes til en jagt, hvor vi ofte udveksler erfaringer med forskellige slags foder til vores hunde.
Nu glæder jeg mig til vores næste jagt, for det har vist sig, at dyrlægens formodning var rigtig, så Patti nu er på toppen igen.