Nu sidder du måske i lænestolen. Som pensionist. Du har tid til at læse avisen. Du kan gå en tur med din viv i den ene hånd og hundens snor i den anden, lige når du har lyst til det. I taler om dengang, du arbejdede hårdt. Det gør i ofte. Du synes, at den nye generation, der overtager jobs og ansvar er lidt for forkælet. Dengang du startede, var der ikke noget, der hed teamudvikling og teambuilding. Der var noget der hed, at ’man’ tager sit ansvar alvorligt. ’Man’ udfører sin pligt. Og ja, var ’man’ flittig og pålidelig, så var der gode muligheder for at kunne arbejde sig op i systemet.
Det moderne jobmarked
Du synes at kunne se, at sådan er det ikke i dag. Der er massevis af jobs. De unge kan vælge og vrage. Men kan de opføre sig ordentligt? Har de pligtfølelse? De render jo oftere rundt og leger røvere og soldater ude i skoven, end de faktisk sidder ved deres skriveborde! Hør her – er du ved at udvikle dig til en sur, gammel mand? Det er jo helt forkert, det du her udtrykker.
Arbejdsforholdene har ændret sig meget. Det er faktisk nogle helt andre arbejdsopgaver, de unge har i dag. I dag er der meget lidt, der ligner de forhold, som du arbejdede under. Vores jobs har ændret sig. Værktøjerne, vi har, er nogle helt andre. Hvor meget har du arbejdet med internettet? Ok, du misforstod måske ikke den mundtlige samtale, du havde hver dag med kollegaerne. Det gør vi heller ikke – hvis vi da har et møde med dem. Men fordi vi bliver bombarderet med tusindvis af mails og en masse informationer, så er chancerne for, at vi misforstår og laver fejl faktisk meget større.
Vi er forskellige – meget
Vi har ikke alle de samme evner eller kvalifikationer. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på, at vi har et godt teamsamarbejde, så vi undgår at lave fejl. Og ja, det er ikke altid, at vi kan sidde – fysisk i det samme rum og dermed få rettet op på misforståelser via samtale.
Du kan her læse om forskellene:
Hvad er teamudvikling – klik her
Hvad er teamsamarbejde – klik her
Måske har du ret i, at vi render rundt og leger røvere og soldater, når vi har firmafester. Men det sker altså, fordi vi også lige skal nå at lære hinanden at kende – og til forskel fra dig, så har vi ikke længere de der stive skillelinjer og jobbeskrivelser imellem os.
Genkendelse af kvaliteter personligt
Det betyder, at vi skal kunne genkende kvaliteter hos hinanden. Og det skal være kvaliteter, vi kan bruge på jobbet. Har du nogensinde skullet tænke i de baner på dine jobs? Du har måske oplevet, at et jobskifte kunne være meget svært. Ja endda stressende. Sådan er det jo bare ikke længere. Her er stress hele tiden, fordi jobbet ændrer sig hele tiden. Den ene dag er der en opgave, som bare skal løses meget hurtigt. Den anden dag er der opgaver, som ikke har deadlines. Er du klar over, at det kan være meget svært at administrere? Både på det personlige plan men også på det plan, der hedder, at vi skal levere gode præstationer!
Derfor laver vi teamudvikling og teambuilding.