Det var en omfattende opgave, jeg havde foran mig, da jeg for over et år siden havde købt en gammel veteranbil, nærmere betegnet en Chevrolet fra 1931. Min kone havde travlt med at give bilen et navn og valgte hurtigt at døbe den Bolette – et navn der er mere mundret end Chevrolet.
Bolette var alt andet end en velholdt gammel dame. Hun lignede mest af alt et misligholdt vrag, efter at hun havde stået i en lade i mere end 40 år, delvist dækket til med halm. Men jeg havde i flere år puslet med tanken om at bruge nogle fritimer på at restaurere sådan en gammel tøs, og da jeg fandt hende til en meget billig pris, var jeg ikke i tvivl om at slå til.
Bilen blev fragtet hjem i min dejligt store garage, og min første opgave blev at gøre den ren for 40 års støv og snavs, der lå i et tykt lag overalt på Bolette. Det tog mig faktisk et par uger, før alt skidtet var fjernet, for jeg var nødt til at gøre det lidt nænsomt for ikke at ødelægge noget på bilen. Jeg turde ikke skride til så drastiske midler som for eksempel en højtryksspuler.
Men da først Bolette var gjort ren, så hun faktisk ikke helt så sølle ud. Lakken var tilsyneladende hel og uskadt, men naturligvis meget mat. Jeg søgte råd på nettet om, hvilken form for bilplejeprodukter, jeg kunne anvende på sådan en gammel lak, og jeg blev lidt overrasket over at finde ud af, at noget af det mest skånsomme ville være en almindelig polish fra den danske producent Sonax bilpleje.
Det blev nogle hårde dage med brug af masser af polish og selvfølgelig rigeligt med knofedt, men Bolette blev faktisk virkelig flot i lakken, som stod skinnende og blåsort efter den grundige behandling. Hendes kofangere var et specielt problem, for de bestod både foran og bagpå af en dobbelt stålbjælke, der så ud som om den oprindeligt havde været galvaniseret. Dem afmonterede jeg og henvendte mig til en galvaniseringsanstalt for at få et godt råd. Her havde de heldigvis været udsat for en tilsvarende opgave tidligere, så en ny galvanisering blev udført – endda til en fornuftig pris, syntes jeg.
I mit videre restaureringsarbejde stødte jeg på et lidt drilsk problem, for Bolettes vinduesviskere var så ødelagte, at de ikke kunne repareres, og nye af slagsen ligger jo ikke ligefrem på lager hvor som helst. Også her kom internettet mig til hjælp, og jeg fandt et sæt hele og intakte viskere hos en samler i Frankrig, som godt ville sælge dem til mig.
Først langt henne i restaureringsarbejdet begyndte jeg at tænke på motoren, som jeg selvfølgelig ikke umiddelbart kunne få liv i. En god bekendt, der er automekaniker, rådede mig til at prøve en rensning med et specielt additiv, der hedder Bell Add. Han udførte den kemiske rensning for mig, og efter nogle hostende forsøg lykkedes det at få gang i den snart 80 år gamle motor.