En gang imellem så bliver jeg altså rigtig sur på min franske veninde. Hun har sommetider en meget egoistisk holdning til tingene. Hun tænker ikke altid alle mulighederne igennem. I går, fx fik jeg en SMS om, at flyselskabet endnu en gang har aflyst deres fly ned til den græske ø. Hun skrev også, at det ikke er logisk. De kan få lov til at flyve fra Frankrig til en anden græsk ø end den, de vil besøge, men så kan de ikke komme videre derfra. Hun synes ikke, det er logisk.
Sådan flyver man billigt
Jeg skrev til hende, at sådan er det ofte, når man finder de rigtigt billige flyrejser. Man må leve med nogle restriktioner. Men har hun ikke mulighed for at finde en billet videre til øen, som hun vil besøge. Hun skrev tilbage, at det ikke giver mening. De havde fundet afbudsrejser og tænkte, at de kunne booke flybilletter videre derfra. Men det kan ikke lade sig gøre.
Jeg forstod først ikke helt hendes harme. Men efter at have genlæst hendes besked flere gange kan jeg se, at hun ikke er helt med på, at der kan være restriktioner på hvilke græske øer man kan flyve til. Det er nemlig ikke alle græske øer, der har haft Corona-virus – og de fleste af de græske øer er slet ikke rustet til at håndtere, hvis smitten lige pludselig breder sig hurtigt. Måske har den græske regering simpelthen valgt at sige: Vi ofrer nogle øers turisme i år, fordi vi vil sikre, at vores internationale gæster kan have et godt ophold til næste år?
Grækenland og muligheder
Nu er jeg ikke specialist i græske forhold. Men det var noget, jeg kom til at tænke på, fordi min veninde åbenbart ikke forstår, hvorfor hun ikke kan rejse fra ø nr. 1 til ø nr. 2. Jeg skrev tilbage til hende, at jeg syntes, hun skulle være lidt mere tålmodig. Det kan jo godt være, at den græske regering ændrer mening i løbet af de kommende uger. Jeg skrev også til hende, at jeg ville søge, efter andre rejser til Grækenland. Måske til fastlandet. Og ikke til en ø. Det er måske nemmere at få lov til at rejse fra fastlandet til ølandet. Jeg ved det virkeligt ikke. Det er i øvrigt heller ikke mig, der skal ned til en lækker græsk ø. Jeg ville ønske, jeg skulle. Og kunne. Men jeg er nødt til at se frem til en lang og varm sommer herhjemme med masser af arbejde.
Måske er det bare mig?
Det i sig selv er jo ikke dårligt. Men når jeg nu tænker på, at min egoistiske franske veninde ikke vil finde sig i, at hun ikke kan rejse hen til den ø, hun vil besøge, så får jeg faktisk den tanke, at jeg måske også burde være egoistisk. Måske skulle jeg kigge lidt på charterrejser i aften. Finde et lækkert sted. Måske en græsk ø. Booke en rejse og forlange, at der kan jeg bare opholde mig i to uger til sommer?
Efterhånden som idéen sætter sig, er tanken slet ikke så fremmed for mig.