I den verden, som vi lever i i dag, er det svært at holde hovedet højt. Vi bliver hele tiden forevist alle mulige og ikke mindst umulige billeder af, hvordan vi burde se ud, eller hvilket liv vi burde leve – hvis vi var noget værd. Men det er vi ikke, for vi ser ikke sådan ud eller lever som en Hollywood-frue eller –mand. Vi får lavt selvværd. Det er næsten ikke til at undgå. Og der er derfor ikke noget unaturligt eller underligt i det, hvis du går og føler, at du ikke er tilstrækkelig. Ingen af os er tilstrækkelige, hvis vi skulle leve op til de idealer, vi selv har skabt.
Selv Hollywood-folkene lever ikke og langt fra det glamourøse liv, som både vi og de selv gerne vil tro på, at de gør. Det er en illusion. Og derfor er det også så tragisk, at det er med til at give dig og mange andre lavt selvværd. Men prøv at overveje, hvor mange af de kendte mennesker, som vi ser i medierne, der ser pragtfulde ud på ét billede, men som tager stoffer på det næste. Dit parcelhusliv i Danmark er mere indholdsrigt, end deres nogensinde vil blive.