Der er forskellige forestillinger omkring hvad sundhed er og hvad det betyder. Nogle mennesker har den holdning af man kun spiser grøntsager og det at spise grøntsager er det sundeste, andre igen, mener at hvis ikke man spiser må man være sund, for så tager man ikke på.
Jeg tror på at sandheden skal findes et sted midt imellem disse to yderligheder.
Jeg er lodret uenig med dem, som fejlagtigt tror at man er sund fordi man ikke spiser og at man sætter en ære i at spise så lidt som muligt og så samtidig kigger skævt til dem som spiser mere end en selv således man kan placere sig selv på en piedestal og være et bedre menneske. Måske er denne type mennesker i virkeligheden de mest usunde af dem allesammen, da de mishandler deres krop og deres mentale tilstand ved at gøre dette. For disse er det at være slank og tynd et ideal de ikke bryder fra.
Når kroppen ikke får noget at spiser, noget energi kan den ikke opretholde et normalt niveau og der er mange dårlige bivirkninger til denne tilgang. I værste tilfælde kan det gå ud over de indre organer som kan sætte ud og mange andre ting ved kroppen begynder langsomt at lukke ned.
Spiser man derimod, så skal man overveje at spise lidt mere og lidt oftere, men af de rigtige ting. Det er ikke hvidt brød, kager og chips der er det rigtige at spise, men derimod grøntsager, kød og groft brød. Det handler heller ikke om at spise til man er mæt, men mere med at spise indtil man har fået det næring man har behov for. Det kan sagtens være lang tid inden man når til det punkt hvor man føler sig mæt. Specielt hvis man har overspist i lang tid. Spiser man kun grøntsager kan man få svært ved at få dækket kroppens behov for fedt og Aminosyrer og kulhydrater. Det er nemmere at supplere med at spise noget groft brød, alternativt linser og bønner. Det er meget bedre at spise nogle langsomme kulhydrater.