Hvorfor du ikke bør låne penge via et sms lån

Det kan godt være, at du aldrig har hørt om dem. Hvis det er tilfældet, så er det kun fint, for skal du låne penge, så er et sms lån ikke vejen. Lad mig kort fortælle dig hvorfor jeg mener, at det er tilfældet.

Dyre lån er farligeDet farlige ved et sms lån er, at det er super nemt at optage. Når først du har meldt dig til med navn, adresse og nogle andre personlige informationer, så kræver det kun to sms’er for at optage lånet.

Normalt er det jo ellers en god ting, når noget er nemt og effektivt, men i dette tilfælde er det ikke… Eller i hvert fald ikke hvis man kigger på det faktum, at rigtig mange unge mennesker i dag, havner som dårlige betalere i RKI og andre former for registre.

Ikke nok med, at de så er fuldstændigt afskårne fra at optage andre lån, så giver det også et knæk på selvtilliden.

At folk overhovedet havner på disse lister skyldes blandt andet, at denne type lån har rente- og gebyromkostninger fra 25-1000 procent om året. Så selv når du låner meget små beløb, så kan omkostningerne hurtigt løbe op. Og netop derfor mener jeg, at du bør holde dig langt væk fra dem. Kan du låne pengene i en bank, så er det en meget bedre og billigere løsning.

Hvorfor du ikke bør låne penge via et sms lån
Rul til toppen