Jeg er i syv sind. Jeg er lige kommet hjem fra stalden. Det var en besynderlig oplevelse. Min time med træneren gik virkeligt godt. Han roste mig og min hest meget. Det sker meget sjældent, at nogen får ros af ham. Hesten var sød. Samarbejdede med mig. Vi havde en skøn stund sammen, og naturligvis et par timer bagefter, hvor vi nussede. Hoppen blev striglet, børstet, masseret. Hun nød det. Og jeg nød at fortælle hende, at hun er verdens smukkeste hest, at hun er verdens dejligste væsen, og at hun skal have 2 kilo gulerødder, når vi er færdige med børstning og soignering. Vi havde det så skønt sammen, at hun faktisk valgte at ignorere fluerne, der altid hænger rundt om hendes hove. Til stor irritation for mig, når jeg skal rense dem. I dag stod hun bare bomstille og havde et udtryk af stor tilfredshed i sine øjne.
Så kom min veninde
Men så skete der det, at min bedste veninde ankom. Hun er en fantastisk rytter, og vi har mange gode timer sammen. Både når vi rider ud i skoven sammen, og når vi bare hygger hjemme hos mig eller hende. Hun kom ned i stalden. Grædende. Tårerne trillede bare ned ad hendes kinder. Hun stillede sig op ved siden af min hests flanke og begyndte bare at stryge hende stille over den. Jeg rejste mig op, fordi jeg havde siddet på hug og ordnet hovene, og spurgte min veninde om, hvad i al verden der er galt. Hun kom til at græde højt. Det ved jeg, at hun ikke har det godt med. Hun har det meget svært med at vise sine følelser. Det er noget, hun har lært at skjule. Det skal man kunne, når man er konkurrencerytter på højt plan!
I psykoterapi i København
Hun fortalte mig, at hendes niece er i psykoterapi i København, fordi hun har nogle store problemer. Hun har lige fået det at vide af sin bror. Han havde ringet til hende for en halv time siden for at fortælle hende det. Og hun blev lidt chokeret. Hun fik at vide, at hendes niece har nogle alvorlige spiseforstyrrelser, og at hendes bror er bange for, at det går galt for hans datter. Det er ikke en nyhed, som man byder velkommen. Det fortæller én, at ens tætte familie har skjult noget i meget lang tid. Og derfor var min veninde i gråd. Jeg ved, at hun holder meget af sin bror. Jeg ved, at hun lider, fordi han har det svært – og har følt sig tvunget til at tale med sin søster om problemet.
Jeg er der selvfølgelig
Det eneste, jeg kunne gøre, var at omfavne min veninde og fortælle hende, at jeg vil hjælpe hende med at hjælpe sin bror til at komme igennem den svære fase, som hans familie er i nu. Jeg kan ikke hjælpe hendes niece. Jeg tror, hun er på den rigtige kurs nu, hvor hun får professionel hjælp til at komme væk fra spiseforstyrrelsen. Jeg kan dog give min veninde støtte og nøgtern indsigt i hendes brors situation. Og det vil jeg naturligvis gøre.