Hele 22 procent er de danske aktier faldet fra 22. juli, da nedturen begyndte og frem til nu. Tør du holde fast, og bør du investere for lånte penge, læs artiklen her?
En af de vigtigste forhold der igen og igen og igen må mindes om er, hvor risikable aktier egentlig er. Kurvediagrammet viser, at de danske aktier er faldet hele 22 procent, og det er en værd at bemærke, at det er sket på kun halvanden måneds tid. Det er da til at føle på! Nok er det ikke gået helt så skidt for en samling aktier fra hele verden, men de er i hvert fald heller ikke steget…
Aktiekurser er stort set ikke blevet mere stabile
Hvis vi måler hvor meget aktierne har svinget i kurs de sidste fem års tid og sammenligner med perioden 2000-2005, er der det ikke fordi, at aktier svinger væsentlig mindre nu om dage. I søjlediagrammet ses det, at der i begge perioder har været mulighed for at tabe omkring 40 procent af ens investering på et år. Det er ikke helt så slemt som de danske aktier, der er faldet 22 procent på halvanden måned. Men ikke desto mindre er det noget, man som investor må have med i tankerne, når det handler om aktier.
Hold fast i aktierne! Eller?
Hvis du har investeret i aktier, har du næsten stensikkert tabt penge over de seneste måneder. Spørgsmålet er så, om du skal sælge ud og tage tabet eller holde fast og måske låne penge for at købe op? Lad os først se lidt på, hvad der gør, at du bør holde fast.
Først og fremmest er det meget kedeligt både økonomisk og psykisk at sælge ud, når man har tabt. Der er udført flere eksperimenter, der viser, at mennesker hader at tabe penge, og glæden ved at vinde ikke opvejer de sure miner. Det er et meget stærkt argument for at holde fast. Men ærgrer du dig meget, når du taber penge, bør du snarest komme ud af aktiemarkedet. Det er ganske enkelt ikke en forventet gevinst værd at blive i dårligt humør, når aktiekurserne falder.
Der er derudover også et andet rigtig godt argument for at holde fast. Hvis du med de seneste måneders kursfald har et samlet tab (også når du har trukket dine gevinster fra), vil dine gevinster fremover være skattefrie. Du har nu en ”tabssaldo”, som du kan modregne fremtidige gevinster på aktier.
Se på det på følgende måde. Du har startet med 1.000 kroner og har nu 800. Spørgsmålet er så; skal du vinde dem tilbage på obligationer eller aktier? Hvis du fortsætter med at investere i aktier, skal du ikke betale skat, før din formue igen rammer 1.000 kroner. Det er noget lettere end at blive beskattet af obligationsgevinster op til 1.000 kroner.
Hold fast i investeringsstrategien
Warren Buffett lærte som dreng på hestevæddeløbsbanen, at man ikke behøver at vinde pengene tilbage på samme måde, som man har tabt dem. Med det råd skal du holde tungen lige i munden. Altså, du ”bliver nødt til” at fortsætte med at investere i aktier, og det er lidt som at forsøge at vinde pengene tilbage på samme måde, som du har tabt dem.
Men du kan dog skifte dine nuværende aktier ud med nogle andre. Har du tabt stort på Pandora, og har du ikke spredt risikoen nok ved at købe en masse aktier, kan du gøre det meget bedre ved at sprede risikoen ordentligt. Køb en ETF (børshandlet fond fx fra iShares), en billig dansk investeringsforening som Sparindex eller 15-20 aktier fra forskellige sektorer og lande.
Sælg aktierne, hvis økonomien tvinger dig
Men du kan også være ”tvunget ”til at sælge ud. Måske har du lånt penge til at investere for, og taber du mere, kan du ikke betale lånet tilbage. Her er gode råd lige meget – du bliver nødt til at sælge. Og du har desværre på den hårde måde lært, at lån og aktieinvestering helst ikke skal foregå på samme tid.
Kilde: Kviklaan-info.dk, hovedsæde Aalborg, Danmark