Kære farfar

Vi skal finde en ny kørestol til min farfar. Han sidder i rullestol. Det har han gjort i de sidste mange år. Den rullestol, han har lige nu, er tung som et ondt år. Jeg går ofte tur med ham. Det er mig, der skubber den, og det er altså svært at komme op ad bakke. Og faktisk også ned af bakken igen. Jeg er jo nødt til at holde den tilbage, så den ikke triller i alt for høj fart. Sker det, så kører den fra mig. Og så er der fare for en ulykke. Det skete en gang, da vi var ude for at handle.

Indkøbsvognen

Han holdt sin indkøbsvogn ved siden af kørestolen. Lige pludselig, så var der for meget fart på den, og jeg gled i et vådt blad, faldt, og fik en bule i panden. Min farfar spurtede ned ad bakken. Han kunne ikke bremse kørestolen, fordi han holdt i indkøbsvognen. Heldigvis var der en ung mand, som var på vej op ad bakken, der fik fat i farfars kørestol. Han kunne holde den og fik den bremset.

Slem forskrækkelse

Det var godt nok noget af en forskrækkelse. Min farfar var lidt chokeret, men taknemlig, over at der ikke skete noget. Den unge mand var venlig. Jeg havde ondt i hovedet.

Da jeg fortalte mine forældre, om episoden var min far ved at slå sig selv. ”Jeg vidste, at sådan noget ville ske. Jeg burde have forudset det. Vi skal have fundet en let kørestol til ham. Jeg har set, at man kan få nogle, hvor stellet er lavet af aluminium. Det er ikke så tungt som stål.” Vi går ind på hans kontor og tænder hans pc. Vi skal på nettet og kigge på kørestole. Vi skal finde en let én, som jeg lettere kan skubbe og holde.

Jeg ved, at det bedste sted for al den slags er denne webshop: https://senior24.dk/

Kære farfar
Rul til toppen