Kaffe i tastaturet

Ja ja, sagde min kone trøstende, det kan vel ikke koste en herregård at købe et nyt tastatur, hvis det viser sig nødvendigt. Sagen var, at jeg af en eller anden grund var kommet til at tabe en halv kop kaffe ned over tastaturet, og jeg var faktisk noget usikker på, om det ville blive brugbart igen, selv efter at det var blevet tørt.

Jeg var selvfølgelig irriteret over min egen klodsethed, men jeg vidste jo godt, at et nyt tastatur til PC selvfølgelig ikke ligefrem er en udgift, der bringer os på fattiggården. Men dumt er det, at kaffekoppen bare får lov at glide ud af en hænder på grund af uopmærksomhed.

Det viste sig da også, at i hvert fald nogle af tasterne havde lidt under at blive badet i kaffe, så jeg måtte en tur i byen for at finde et nyt tastatur. Så dagen efter kørte jeg på vej hjem fra arbejde ud til en specialforretning, hvor jeg tidligere har købt forskellige reservedele til computer. Jeg valgte et trådløst tastatur til vores stationære computer, så jeg slipper for at have for mange kabler at slås med på skrivebordet. Af samme grund købte jeg også en trådløs mus, som i øvrigt viste sig at være ganske billig.

Ham, der ekspederede mig i forretningen, var den samme, som jeg tidligere har følt mig godt betjent af i den forretning, og da der ikke var andre kunder end mig på det pågældende tidspunkt, fik vi os en lille sludder om løst og fast, men selvfølgelig primært om computere og tilbehør til dem.

Han fortalte, at de i forretningen lige havde fået en ny type batterier til bærbare computere hjem. De er markant bedre end dem, vi hidtil har haft, fortalte han. Mange batterier har en kapacitet på under 8 timers arbejde, selv om fabrikanten fortæller om noget bedre, men disse nye batterier holder efter min egen erfaring mindst, hvad der loves, nemlig en funktionstid på 10 til 12 timer, fortalte han.

Jeg kunne i hvert fald kun give ham ret i, at det tit kniber for et batteri til bærbar at holde, hvad fabrikanten lover. Den bærbare, jeg bruger i forbindelse med mit arbejde, har tit drillet mig sidste på dagen, selv om jeg sørger for at sætte den på vågeblus, når jeg ikke bruger den.

For at råde lidt bod på det, anskaffede jeg på et tidspunkt en adapter til bærbar, så jeg kunne lade computeren op, mens jeg kørte i bil. Det har bestemt også hjulpet noget, men i nogle situationer er det ikke en helt tilfredsstillende løsning, for jeg har også opgaver, hvor jeg ikke kører i bil ind imellem, så får jeg jo ikke ladet batteriet op.

Derfor er den nye type batteri selvfølgelig interessant for mig, men for en ordens skyld vil jeg lige have grønt lys til indkøbet fra min arbejdsgiver, for det er ham, der har stillet den bærbare computer til rådighed for mig, og derfor er det også ham, der skal betale et nyt batteri.

Kaffe i tastaturet
Rul til toppen