Vi skal i gang med at bygge et ret stort boligkompleks. Et eller andet sted ude på Amager. Lidt ved siden af strandparken. Det bliver flot. Vi har brugt uendeligt meget tid på at designe komplekset. Vi har brugt meget tid på at afgøre, hvilke materialer der skal bruges. Og vi har selvfølgelig også brugt ugevis på at lave et realistisk budget. Min egen erfaring er, at når man har så stort et projekt i sin pipeline, så skal man passe godt på med at være for nærig i budgettet. Der kommer altid nedskæringer. Enten før eller senere. Der er ikke nogen tvivl om det. Derfor har jeg taget det på mine egne ømme skuldre at tjekke budgettet. Og dobbelttjekke det! Jeg ved godt, at det lyder pedantisk. Men erfaringen viser, at det kan betale sig. Altid.
Første tjek
Og lige nu sidder jeg så med det første tjek. Jeg kan se, at ingeniørerne har gjort et godt stykke arbejde. De er også meget påpasselige. Måske er det noget, de lærer allerede fra første år som studerende. Ved det ikke. Det er også lige meget. Til gengæld kan jeg se, at arkitekterne er nogle drømmere. De tror, at de kan få materialerne, de foreslår til priser med stor rabat. Er de ved deres sunde vid? Man kan ikke få ekstra store rabatter på byggematerialer i dag. Sådan er det!
Jeg sender en mail til dem om, at de må lige være lidt mere realistiske i deres budgettering. Jeg minder dem om det øverste loft, de har. Beder dem om at rette deres budget ind. De får deadline om to dage. Basta. Ja, jeg er skrap. Det er jeg nødt til at være. Ellers fik vi aldrig opgaverne ind i form af underskrevne kontrakter! Løber igennem budgettet igen. Kigger på tegningerne. Det er et flot byggeri. Jeg lukker mit kontor ned. Det er sent. Jeg vil hjem. På vejen hjem kværner det rundt i hovedet på mig med tal og budgetlinjer. Timetal. Materialer. Ekstra forsikringer. Hejs til byggepladser. Alt muligt!
Hvad med materialeplatform?
Lige inden jeg drejer ind på vejen, går det op for mig, at jeg helt har glemt at tjekke budget for hjælpemidler. Hvor var priserne for den materialeplatform, som vi får brug for? Så jeg dem? Jeg kan ærligt talt ikke huske det. Jeg forsøger at skyde tankerne om, at jeg måske også har lavet en fejl fra mig. Jeg skal ind og være en del af min familie.
En mental note
Laver endnu en mental note om, at jeg lige skal huske at tjekke den del af budgettet, der handler om hjælpemidler, overheads og ’andre omkostninger’. Ordet ”materialeplatforme” bliver prentet ind i min hjerne. Jeg lægger det hele fra mig. Min datter kommer løbende og omfavner mig. Jeg er hjemme. Har fri nu. Må virkeligt forsøge at være en god mor nu. Min datter har brug for mig, kan jeg mærke. Heldigvis er jeg kvinde. Jeg kan lægge den slags presserende ting fra mig til fordel for min familie. Og så kan jeg samle dem op igen i morgen. Få styr på det hele – og nå at få alle til at forstå, at uden mig fik de ikke kontrakten.