Svigermor er en frisk og aktiv kvinde. På trods af sin alder klarer hun selv hus og have og laver mad til sig selv hver eneste dag. Og nu havde hun inviteret hele familien til sin 80 års fødselsdag på kroen.
Sidst, vi besøgte min svigermor, beklagede hun sig over, at hun ikke havde så mange kræfter i benene som tidligere, men det eneste, hun havde svært ved, var at grave haven og at støvsuge. Med hensyn til at grave haven hjalp vi hende med at ansætte en havemand til at udføre det grove arbejde i haven, men da vi foreslog at kontakte hjemmeplejen for at få vurderet, om hun var berettiget til en times hjemmehjælp om ugen, protesterede hun. Derfor var vi enige om, at svigermor skulle have en robotstøvsuger i fødselsdagsgave, sådan en robot ville være en stor hjælp for hende, og hun ville uden tvivl blive glad for gaven.
Min kone og jeg undersøgte markedet for robot støvsugere via internettet, og vi var overraskede over det store udvalg men fandt hurtigt en, vi var enige om ville passe til svigermors behov.
Til fødselsdagsfesten var vi spændte på at se svigermors ansigtsudtryk, når hun pakkede gaven ud, og vi var faktisk også i tvivl, om hun overhovedet vidste, hvad det var for en maskine. Men svigermor var helt med på, at hun nu stod med en robot støvsuger, da hun pakkede gaven ud, og hun blev rigtig glad, fordi vi havde fundet på at give hende noget brugbart.