Vi fik os et godt grin, min forholdsvis nye nabo og jeg, da vi tidligere i dag mødtes udenfor i hver vores forhave. Grin et kom sig af, at vi begge var bevæbnet med en spand, en børste, en vinduesskraber og vaskeskind, fordi vi tilfældigvis begge to var gået ud i det ærinde at pudse vinduerne ud mod gaden.
Jeg kom med en munter bemærkning om, at vores koner nok havde fået den samme gode ide, men min nabo fortalte, at han faktisk var gået ud for at pudse vinduerne på eget initiativ. Det er nemlig mit job her i huset, fortalte han – og det er naturligt nok, for i mine yngre dage tjente jeg til dagen og vejen som vinduespudser i Roskilde.
Det var også tydeligt at se, at han betjente sig af noget ret professionelt udstyr, mens jeg bare havde noget ganske almindeligt, der på et tidspunkt var indkøbt i et eller andet supermarked.
Det bemærkede jeg til ham, og så tilbød han, at han da godt kunne skaffe mig en rigtig skraber til meget små penge.
Det er nemlig sådan, at min bror har et firma, der står for stort set al vinduespudsning i Køge, og han har fire mand ansat i firmaet, ligesom han også selv er aktiv som vinduespudser, selv om han nu har rundet de 65 år. Og i sådan et firma venter man ikke med at skifte værktøjet ud, til det er slidt, for arbejdet går altså noget nemmere med værktøj, der er helt i top, så jeg kan sagtens købe hans aflagte værktøj meget billigt, fortalte naboen.
Han fortalte også, at det oprindelig var ham selv, der havde inspireret sin bror til at blive vinduespudser i Køge. For da naboen drev sit lille enmandsfirma i Roskilde, blev hans bror på et tidspunkt arbejdsløs, og da min nabo havde nok at se til med arbejdet, indgik de den aftale, at den arbejdsløse bror jo kunne gå ham til hånde i tilstrækkeligt mange timer pr. dag, så han kunne tjene det samme, som hvis han modtog arbejdsløshedsdagpenge, indtil han på et tidspunkt forhåbentligt fandt et fast job igen.
Så han hjalp mig i en periode med min vinduespudsning i Roskilde, og det gik op for ham, at han faktisk godt kunne lide den form for arbejde. Det trak ud med at finde ordentligt arbejde, så på et tidspunkt besluttede han sig for at forsøge starte for sig selv.
Han var i den gunstige situation, at han og konen ikke længere havde hjemmeboende børn, så han skiftede personbilen ud med en varevogn, og så kunne han nemt komme i gang med eget firma, for det er ikke ligefrem de store investeringer, der skal til for at blive selvstændig vinduespudser.
Min nabo fortalte, at han på det tidspunkt havde en kollega, der var vinduespudser i Slagelse, så det var oplagt for broderen at overtage hans kunder. Det gjorde han så, men valgte at blive boende i Køge, hvor hans forretning bare voksede og voksede i de kommende år.