I de sidste måneder har jeg ofte været på nettet for at købe forskellige ting. Det er noget af en omvæltning for mig at købe varer over internettet. Men jeg har fået det lært. Jeg er ikke længere så bange for det. Sidste gang jeg skulle købe noget, var det en gave til mit barnebarn. Han ønskede sig et computerspil. Noget, der hedder Xbox. Jeg kender det ikke selv, men jeg var ret forbavset over, hvor nemt det var at få de rigtige oplysninger. Han havde i forvejen sendt mig et link til spillet, som han ønskede sig, så det var sådan set bare at trykke på linket og derefter på den knap, der hedder ’køb nu’.
Var det nu det rigtige?
Men da jeg så billedet af spillet, blev jeg lidt bekymret. Det var sådan et billede af en eller anden kriger med nogle store geværer i hånden. Og meget mørke solbriller på. Så jeg ville lige høre, om spillet faktisk er egnet til børn på 11 år. Så jeg forsøgte at ringe op til shoppen. De svarede ikke. Jeg fik sådan en robot i tale og kunne ikke få de oplysninger, jeg havde brug for.
Så jeg forsøgte med den der Live Chat, som sitet havde. Det virkede ligesom e-mail. Det gik bare meget hurtigere. Det var næsten som om at have en telefonsamtale med dem. Den foregik bare via mail og skrift. Og det bedste var, at jeg fik de oplysninger om spillet, mit barnebarn ønsker sig. Det viste sig, at det ikke er egnet til børn på 11 år. De fortalte mig, at spillet er bedømt til at være egnet til børn, der er mindst 15 år gamle. Så det blev ikke til det bestemte spil, han ønskede sig. Live Chatten kunne dog anbefale et andet spil. Så det, blev det, jeg købte til ham.