Hold nu kæft altså… Hele min ungdom har jeg haft en voldsom aversion mod smykker på mænd. Om det var øreringe, fingerringe, armbånd, halskæder eller andet: NEJ! Ikke til mænd. Om det skyldes min opvækst i et yderst testosteront miljø på landet, hvor man enten arbejdede i landbrug eller var fisker, ved jeg ikke. Men min holdning – det var det. Så en dag for vel omkring to år siden, skete der noget, der langsomt ændrede den holdning, og som fik mig til faktisk at bære smykker selv (dog ikke på havnen, når jeg besøger min gamle hjemby, hvor store grabber sidder løst efter en 15-20 bajere).
[su_box title=”Fimsede mænd?” style=”bubbles” box_color=”#f985d1″]Nå ja – der var engang, hvor jeg faktisk hørte til i den gruppe af indebrændte og intolerante mænd, der kaldte mænd med smykker for fimsede. Heldigvis gjorde alderen og min kæreste mig en hel del klogere.[/su_box]
Ny kæreste – ny stil
Jeg mødte en skøn kvinde, der i den grad kom de mere smarte steder, hvor det handlede om kunst, cafeer og latte i rå mængder. Og jeg fulgte jo med, og jeg blev også glad for miljøet ret hurtigt. Men alligevel var jeg noget betænkelig, da hun en dag sendte mig en SMS med et link til en smykkebutik for mænd – http://www.marjoe.dk/ – og med beskeden: “Find dig et smykke du kan lide – så køber jeg det til dig som en gave”.
Min første indskydelse var vist, at jeg ville svare hende, at jeg altså ikke går med smykker, men så tænkte jeg mig om, og jeg nåede til den konklusion, at det jo var et uhyre sødt træk af hende at ville give mig en gave. Og hvad pokker – jeg ville vel næppe dø af at bære et smykke?
Jeg valgte et i øvrigt meget maskulint armbånd, som hun så købte til mig, og det kom med posten efter et par dage. Jeg bar det – det var jeg jo ligesom nødt til, ikke? Og så skete det forunderlige:
Jeg kunne lide at bære smykker!
Jeg ved ikk elige, hvad der gjorde det, men i løbet af en måneds tid eller så var jeg blevet storkunde hos Marjoe – jeg tror sgu nok, jeg købte for over 5.000 kr. smykker. Og jeg nød at bære dem! Og min kæreste nød det (hun er i øvrigt nu min kone…).
Jeg fik også sendt et link til smykkefirmaets engelske hjemmeside, der annoncerer med cheap jewellery for men: http://www.marjoe.uk/ til min gamle kostskoleven fra England – Matthew.
Det kan da godt være, det er “cheap” i forhold til andre butikker, men kvaliteten er der sgu ikke noget i vejen med, så fem stjerner til dem!