Det var sådan set en udmærket ide, Britta fik, da vi i borgerforeningens bestyrelse planlagde sensommerfesten i vores ret lille stationsby. Den gik ud på, at vi skulle efterligne nogle af de smukt udsmykkede køretøjer, som kendes fra de berømte karnevaller i Rio. Hendes forslag går ud på, at køretøjerne skal udsmykkes efter bestemte temaer, og så skal byens store børn og unge optræde i udsmykningerne.
Den type aktivitet har vi ikke prøvet før, og den slags kreative ideer er vist ikke lige min stærke side, så jeg nøjedes med at påtage mig opgaven med at finde nogle egnede køretøjer. Og så var det, at jeg dagen efter kom til at køre bag en udsmykket veteranlastbil, på hvis lad der sad en god snes unge mennesker og fejrede deres studenterhue.
Den slags studenterkørsel – se mere her: https://studenter-kompagniet.dk/ har vi jo alle kunnet iagttage hvert år på denne tid, men jeg har faktisk ikke tidligere tænkt over, hvilke firmaer der påtager sig den slags opgaver, men nu slog ideen ned i mig, at vi måske kunne hyre de fire lastbiler, vi får brug for til sensommerfesten i sådan et firma.
Derfor forsøgte jeg at få øje på et firmanavn eller telefonnummer på lastbilen, men det kunne jeg nu ikke se noget af, så jeg valgte at følge efter den, indtil den på et tidspunkt gjorde holdt.
Jeg vidste jo, at den slags kørsel med studenter normalt går ud på at køre rundt til de enkelte studenters hjem, hvor de så skal besøge forældrene og få lidt godt til ganen, og det var også tilfældet her, kunne jeg konstatere, da lastbilen holdt ind til siden på en af byens villaveje, og studenterne myldrede ind i huset i højt humør.
Jeg valgte at kontakte chaufføren for at få lidt mere at vide, og han viste sig også at være meget hjælpsom, da jeg fremførte mit ærinde. Vi fik en god snak, og han fortalte, at han på deltid arbejder som chauffør for et vognmandsfirma, der har specialiseret sig i alle former for festkørsel. Han kunne selvfølgelig ikke på stedet vide, om der i firmaet var fire ledige lastbiler den lørdag, hvor vores sensommerfest skal løbe af stablen, men han gav mig et visitkort fra vognmandsfirmaet, så jeg selv kunne ringe og forhøre mig.
Mens studenterne var inde i huset, fik vi en hyggelig snak om hans arbejde. Han var en ældre mand, og han fortalte, at han egentlig var gået på pension, men da han i mange år har arbejdet som langturschauffør på forskellige turistbusser, aftalte han med vognmandsfirmaet, at han fra tid til anden kunne påtage sig at køre med de veteranlastbiler, som firmaet udlejer til forskellige, festlige formål.
Det meste af det er nu eksamenskørsel som det her i dag, fortalte han, men vi har da også andre opgaver i forbindelse med byfester og den slags, hvor arrangørerne vil lave et optog af en eller anden art.
Lidt senere på eftermiddagen ringede jeg til vognmandsfirmaet, og heldigvis havde de fire ledige veteranlastbiler den lørdag, hvor vi skal bruge dem.
Men næste år er det altså Studenter-Kompagniet, der skal bruges – ikke mindst grundet den store opmærksomhed, de lægger på sikkerhed.