Jeg er ved at planlægge undervisningen i morgen. Jeg underviser en lille gruppe i ledelsesstrategi, og vi plejer at få en masse gode diskussioner. Det er en lille gruppe på 5 topledere, som gerne vil holde sig orienteret om ny ledelsesmetoder. Jeg tilbyder undervisningen for små grupper i hele landet, så jeg rejser en del rundt med mit kursus.
Sidste gang var jeg i Aarhus. Dejlig by, men lokalet, de havde stillet til rådighed, var lidt usselt. Dårlig internetforbindelse og det whiteboard, som var til rådighed, var temmelig ridset. Det var vist et af de første whiteboards, der kom frem. Det var næsten gråt og svært at gøre rent.
En tavle er ikke bare en tavle
Når jeg underviser, er der fart på, og der bliver skrevet mange noter på tavlen. Derfor skal den være i orden. Den skal fungere. Hvis jeg skal stå og bruge tid på at gøre den ren, så når vi ikke igennem hele materialet, sådan som jeg har planlagt.
Lad os lige se, hvad de forskellige tavler egentlig er:
- Whiteboards
- Opslagstavler
- Glastavler
Jeg må huske at sige til dem, som booker min undervisning, at de skal sørge for, at udstyret i undervisningslokalet de booker, er ok. Intet er værre, end at vi spilder tiden med at få internetforbindelsen til at fungere, fordi én eller anden har slukket for routeren. Det sker temmelig ofte. Det kan være rengøringsfolk, som også har travlt, og når de gør rent, så slukker de for routeren og glemmer at tænde den igen.
Flere og flere mødelokaler, man kan leje sig ind hos, har godt styr på det her med nødvendigheden af, at udstyret de tilbyder, skal være i orden. Fx så har jeg set nogle lokaler, som meget ofte skifter udstyret ud, så det er funktionelt. Fx whiteboards. De skal bare være rene, og markøren skal være ’frisk’. De der tavler med flip over til papir er bare ikke gode. Papiret falder ned, eller også kommer man til at rive det i stykker. Jeg foretrækker store whiteboards, hvor man nemt kan viske ud og skrive igen.
Noter på whiteboardet
Jeg beder altid en af deltagerne om at tage billeder af noterne, som kommer op på whiteboardet, så alle deltagere nemt kan få en kopi. Det er så nemt. Jeg beder dem om at sende mig billederne, og så får deltagerne dem, sammen med det follow-up materiale, jeg leverer til dem efter undervisningen. Det er nemt at sende det til dem via e-mail.
Jeg har sommetider tænkt på, at jeg kunne lave undervisningen online. Så ville jeg blive fritaget for at skulle bruge en masse tid på at rejse frem og tilbage. Det kunne være en god løsning. Men nu er det ikke et fremmedsprog, jeg underviser i.
Emnet er ledelse. Det kræver en helt anden tilgang. Ofte er det nødvendigt med diskussioner, og min erfaring har lært mig, at interaktionen mellem deltagerne er det, de faktisk får mest ud af. Det er der, de lærer mest. Derfor er det vigtig, at jeg kan nå at få gode noter ned på et whiteboard, så diskussionen, vi har, kan udvikle sig. Whiteboards er essentielle i min undervisning.