Jeg kan ikke styre hende. Min vilde datter. Hun er i virkeligheden en sød pige. Men hun er på vej ud i et mønster, som jeg ikke bryder mig om. Hun går meget op i tøj og makeup, og det får hende altså til at pjække fra skolen. Lidt for meget. Hendes klasselærer har haft mig til samtale flere gange om det. Hver gang lover jeg, at jeg nok skal få rettet op på hende. Og jeg klarer det i et kort stykke tid, men så falder vi tilbage i det gamle mønster. Sidst jeg var til samtale, fik jeg at vide, at min datter muligvis bliver nødt til at gå klassen om. Hendes pjækkeri har bevirket, at hun er kommet langt bagefter i nogle af de vigtige fag. Fx dansk, fysik og matematik. Det er ikke godt. Der må gøres noget.
Musikefterskole måske
Efter samtalen med klasselæreren forsøgte jeg at tale med min pige om det. Hun gad ikke høre på mig. Og jeg orkede simpelthen ikke at skændes med hende om det. Så jeg kontaktede klasselæreren igen og fik endnu en lang snak med hende. Vi nåede frem til, at det muligvis ville være en god idé, hvis min datter kommer på efterskole. Læreren foreslog, at det skulle være en musikefterskole. Den eneste af min datters lærere, der ikke beklager sig over hende, er musiklæreren. Han siger, at hun har en vidunderlig stemme og naturligt er god til at synge. Jeg gik hjem og tænkte over tingene. Det er en ret svær beslutning at skulle tage. Især fordi min datter ikke vil høre på, hvad jeg har at sige til hende. Jeg vil sådan set helst have, at hun er med i beslutningsprocessen omkring, hvad der skal ske med hende fremover.
En god efterskole på Fyn
Som en følge af mine tanker besluttede jeg mig for at gribe tingene lidt anderledes an: Jeg begyndte at lede efter musikefterskoler. Der er flere af dem her i landet. Men jeg fandt en efterskole på Fyn, som jeg umiddelbart rigtigt godt kunne lide. Alene deres site var tiltalende og gav mange oplysninger. Jeg inviterede derfor min datter ind på hjemmekontoret en aften. Jeg fortalte hende, at jeg ville vise hende noget særligt.
Hun synger som en engel
Jeg viste hende sitet fra efterskolen på Fyn. Jeg fortalte hende, at hendes musiklærer er imponeret over, hvor godt hun synger. Jeg fik også sneget ind, at mange af de andre lærere vil indstille hende til at gå sin klasse om, hvis hun ikke tager sig alvorligt meget sammen. Jeg spurgte hende, om hun mon bare gerne vil have en pause fra skolen og så vende tilbage, når hun føler sig parat.
Jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk, at på den ene side blev hun glad for at få at vide, at hendes musiklærer er imponeret over hende, og på den anden side blev hun lidt forskrækket over at få at vide, at hun muligvis skal gå klassen om. Hun fik det her befriede smil på læben, da jeg spurgte hende om det mon ikke, vil være en god ide, hvis hun tager på musikefterskole på Fyn til næste år.